Kognitiv adfærdsterapi har vist gode resultater ved mange forskellig lidelser.
Især depression og angst. Noget af det der efter min mening adskiller kognitiv terapi fra mange andre terapiformer, er dens måde at inddrage klienten i dennes egen behandling. Klienten lærer måder at hjælpe sig selv, og tager disse måder med hjem, og bruger dem videre i sit liv. Dette giver en følelse af at være leder i sit eget liv, og det giver måske en større uafhængighed af terapeuten.
Et af de første redskaber jeg anvender kaldes “sokratisk samtale”. Med logik bearbejder vi dine problemer mentalt via samtale, og de kommer dermed til at se mere overkommelige ud. Man kunne også bare kalde dette en logisk måde at se på problemer på. Det er en samtale om og udredning af dine problemer på et bestemt område. Det er også en bevægelse væk fra noget emotionelt i retning af noget mere mentalt. Et eksempel: Klienten siger, “jeg tror ikke andre kan lide mig, hvis jeg siger min mening”. Typiske spørgsmål fra mig kunne så være: Kan de lide dig, hvis du ikke siger din mening? Hvordan fastslår du, om de kan lide dig? Giver det mening, at du skal være på en bestemt måde for at være holdt af? Disse spørgsmål får dig til at tænke på en anden måde, og giver dig måske et større mod til at sige din mening. Og denne logiske måde at samtale på fjerner måske nogen af de besværlige følelser. (En lidt anden måde at spørge på ved dette udsagn fra klienten ses på siden om oplevelsesorienteret terapi).
Det næste redskab jeg måske anvender, hvis vi arbejder med kognitiv adfærdsterapi er at klarlægge basale antagelser og leveregler. Basale antagelser ligger dybt i os, og kan f.eks. være “jeg er uduelig” eller “jeg er ikke noget værd”. Ved den sidstnævnte basale antagelse kunne en tilhørende leveregel være “hvis jeg gør alting perfekt, er jeg noget værd.”. Ved at analysere hvor disse antagelser og leveregler kommer fra, og ved at diskutere den logiske rigtighed i dem, får klienten en indsigt i, hvordan han/hun fungerer.
Ovennævnte leveregel kan være en, der gør mennesker trætte og deprimerede, fordi den udgør en umulig opgave. Det er for det første umuligt at gøre alting perfekt, og for det andet er den underliggende basale antagelse “jeg er ikke noget værd” umulig at præstere sig ud af. En vedblivende præsteren i retning af at blive perfekt eller gøre ting perfekt er bare med til at vedligeholde den basale antagelse “jeg er ikke noget værd”. Det er at lade sig selv og sine handlinger styre af den. Ved at udfordre levereglen bliver den basale antagelse også udfordret.
Et tredje redskab jeg bruger ved kognitiv adfærdsterapi er kognitiv omstrukturering. Her finder vi frem til de negative tanker, du har, og vi kigger på, hvad de gør ved dit humør og dine handlinger. Dernæst finder vi alternative positive tanker, der har ny og positiv indflydelse på følelser og handling. Det er ofte en kæmpe indsigt for mine klienter, hvordan deres negative tanker kan laves om til noget positivt, og hvordan dette påvirker humør, energi og handling i positiv retning. Med kognitiv omstrukturering følger også erkendelsen af, at tanker kun er tanker, og at dine tanker kan styres af dig. Du lærer, at bestemme, hvad du vil tænke.
