Det ser ofte ud til, at en psykologs opgave er at hjælpe folk igennem deres smerte. Altså den psykiske smerte. Men på en måde så psykologen hjælper dig ind i smerten, så du kan mærke den, græde og få det bedre.
I tilfældet af dødsfald blandt de nærmeste, er du nødt til at sørge. Tab og sorg gør selvsagt ondt, og det har nogen af os en tilbøjelighed til at undgå. Men hvis ikke sorgprocessen går i gang, får du problemer, og du kan udvikle stress eller depression. Eller du kan udvikle følelser af uvirkelighed, meningsløshed eller tomhed.
Ved at stille personlige og venlige spørgsmål om dig og den afdøde, kan jeg hjælpe dig ind i smerten, så du kan sørge og græde. Så bliver sorg forvandlet til glæde, tab til kærlighed og meningsløshed til livslyst. Eller sagt i billedsprog: ved dødsfald skal skoven brændes helt ned, så der kun er aske på jorden. Så kan det nye grønne spire frem.
Men først skal det altså gøre ondt. Dernæst kan smerten forvandles til en smuk påmindelse om livet og kærligheden.