Psykologer behandler depressioner via samtale og psykologiske tiltag. Dette står i kontrast til, at depression også kan behandles med både antidepressiva og lysterapi. Hvordan kan det være?
Depression og alle andre psykiske lidelser afspejler sig i hjernen. Men det gør enhver tanke og følelse også. Hvis vi igennem et helt liv f.eks. har tænkt og følt, at vi ikke er ønsket eller ikke er elsket af nogen, vil dette være afspejlet i både neurokemien i hjernen og måske også i størrelsen af enkelte områder i hjernen. Vi bliver også depressive af at tænke sådanne tanker, men om det er tænkning, følelse og handling der påvirker hjernen, eller om det omvendt er hjernen der påvirker tænkning, følelse og handling er meget svært at afgøre. I mine øjne er der et meget kompliceret samspil mellem neurologi og psykologi.
Uden mening
Derfor kan depressioner både behandles psykologisk og medicinsk. Med medicinsk mener jeg via antidepressiva eller lysterapi. Disse former for behandling påvirker mængden af neurotransmittere, der så hjælper os til at komme ud af depressionen. Men det er depressionsbehandling “uden mening”. Medicinsk behandling, herunder lysterapi går direkte på neurokemien, og vi vil så selv ændre i vores tanker, følelser og handlinger. Vi vil selv tilskrive mening til ændringerne i os.
Med mening
Omvendt er det med psykologisk behandling. Der prøver vi via samtale at påvirke tanker og følelser og handlinger. Vi arbejder f.eks. med meningen i, at en klient ofte føler sig irriteret, for at klientens følelse af irritation kommer til at give mening. Vi prøver på at finde det, der giver mest og bedst mening. Men samtidig kigger vi på den mening, vi tilskriver andre personers handlinger. Hvis vi f.eks. mener, at alle andre stort set er fjendtligt indstillet overfor os, er det nødvendigt at kigge på, hvordan og hvorfor vi mener dette. Dette arbejde med mening hjælper folk ud depressionen, og det afspejles med tiden i hjernen. Det er depressionsbehandling “med mening”.
